Hvem er vi
Rapport
Find vej
Job
Foredrag 2010
Foredrag 2011

Organisering

Placering
NETVÆRKET har til huse på Vesterbro 33 A 1., 9000 Aalborg. Stedet er et ældre baghus, hvor der er kontorer, fælleslokaler og køkken.
De indskrevne unge og voksne bor i egne boliger. Disse er lejet på almindelige vilkår. Dvs. det er den enkelte, der står på lejekontrakten.

Ansvarlige
NETVÆRKET er organiseret som et anpartsselskab.
Bag dette står socialpædagogerne Else Schaumburg Jensen og Claus Greve samt socialrådgiver Birgitte Dinesen.

Personale
I NETVÆRKET er der, udover vi 3 ejere, fuldtids- og deltidsansatte medarbejdere. Alle er uddannede pædagoger eller socialrådgivere med erfaring indenfor området.
Alle, der arbejder i NETVÆRKET, skal fremvise børne- og straffeattest.

Konsulent/supervision
Vi modtager supervision i gruppe hver 3. uge.
Herudover modtager vi specialsupervision i enkeltsager og i specifikke behandlingsformer, f. eks. i forbindelse med diagnoser og særlige behandlingsbehov.

Undervisning
Vi modtager hvert år flere dages undervisning i forskellige faglige emner ud fra varierende behov.

I 2005 af seminarielærer, Lis Møller, Aalborg Pædagogseminarium, i relationen som udviklingsrum, motivation og anerkendelse. I undervisningen er der taget udgangspunkt i vores praksisbeskrivelser.

I 2006-2007 af Lis Møller og lektor, Jan Brødslev Olsen, Aalborg Universitet, bl.a. med det formål at få udviklet vores fælles faglighed. Vi har igen arbejdet med relationer og anerkendelse samt med essenskvaliteter.
Forløbet er afsluttet med en rapport, hvori der indgår interviews.
Rapporten kan downloades her:
Rapport

I 2006 - 2007 har vi sammen med Aalborg Kommunes Ungdomscenter deltaget i et fælles uddannelsesforløb i kognitive behandlingsformer.

I 2008 deltog vi i en temadag med Per Revsstedt i ” Motivationsarbejde”.

I 2010 deltog vi alle i en konference om ”Neuropædagogik – som medspiller i pædagogisk arbejde”, samt afholdt to foredrag på Netværket for vores samarbejdspartnere ” Dømmekraft i socialt arbejde” med Anne Marie Pahuus, og ”Det menneskelige” med Jan Brødslev Olsen.

I 2011 afholder vi 2 foredrag. Vi har foreløbig planlagt ”Etik og værdier i socialt arbejde” med Filosof Jørgen Husted.

Herudover deltager vi hver især i individuelle kursusforløb og efteruddannelse.

Ud over dette er vi medlem af: FORSA , et mødested for forskere, praktikere og undervisere, som interesserer sig for forskning og udvikling i socialt arbejde.

Tilsyn og samarbejde
Rådgivere fra kommunerne er de primære samarbejdspartnere og har tilsynspligten.  
Der udarbejdes løbende og ved forløbets start og afslutning skriftlige rapporter.
Samarbejds- og opfølgningsmøder afholdes efter aftale.

 

Vesterbro 33 A 1 . 9000 Aalborg - Tlf. 98 12 30 04 . info@netvaerketaalborg.dk