|
Målgruppe
Målgruppen er unge fra 15 år. De unge er i øjeblikket mellem 15 og 31 år, men i princippet er der ingen øvre grænse. Mange af vores unge er indskrevet i NETVÆRKET i flere år og kommer derfor naturligt til at tilhøre gruppen af ”unge voksne”.
Vi arbejder gerne med en blandet målgruppe, da vi har erfaring for, det giver mere energi og udvikling i gruppen af unge. Vi kan have enkelte unge, hvor der er tale om et misbrug, samt unge under ungdomssanktionen. Unge, der selv er forældre, hører også til målgruppen.
Det er skrøbelige og sårbare unge, der ved belastninger er i særdeles stor risiko for, ikke at kunne fastholdes i uddannelses- eller beskæftigelsestilbud.
De har ofte et lille/eller intet netværk og en ikke støttende voksenkontakt.
De føler sig anderledes og har svært ved at fungere i tætte relationer.
Visitation
Vi stiller i de fleste tilfælde op til drøftelse af en sag.
I visitationsfasen mødes vi først med rådgiver og andre relevante fagpersoner.
Dernæst deltager den unge selv og evt. forældrene.
Endelig mødes vi med den unge alene, for at få et billede af den unge, uden de voksne er til stede og for at sikre os at motivationen holder.
Til sidst udarbejdes en skriftlig kontrakt og samarbejdsaftale.
|